Ny aktivitet: Qnet

Ny aktivitet: Qnet

Det kan være svært at finde fodfæste i livet, når man har været udsat for vold i en nær relation. Derfor starter vi i Røde Kors Køge Qnet, der tilbyder netværk, nærvær og støtte til voldsramte kvinder. Og netop nu søger vi frivillige, der vil være med til at starte Qnet i Køge.

Vi afholder informationsmøde mandag den 19. oktober 2020 kl. 18.30, som afholdes på Køge Bibliotek. Hvis du er forhindret i at deltage, men gerne vil være frivillig, kan du kontakte Helle Røtting på 40 42 15 41, så aftaler vi videre.

Som frivillig i kvindenetværket Qnet er du fast en-til-støtte for en voldsudsat kvinde, der har brug for en hjælpende hånd for at finde fodfæste i livet efter et krisecenterophold. I mødes typisk en gang om ugen i et par timer. Måske er der brug for lidt praktisk hjælp, en god snak, følgeskab til møder i kommunen eller støtte til at skabe et sociale netværk. Mulighederne er mange. Det vil være op til kvinden og dig, hvordan I bruger tiden.

Som frivillig indgår du i en gruppe, hvor I arrangerer månedlige fælles aktiviteter som fællesspisning, kreative sysler, boldspil, udflugter osv. for alle kvinder og børn i Qnet.

Vi tilbyder:

  • En oplevelse af, at din indsats gør en tydelig forskel
  • Personlig og faglig udvikling
  • Kurser og temadage
  • Sparring og supervision

Vi søger frivillige, der er over 30 år, stabile og gode til at lytte og sætte kvinden og børnene i centrum i jeres relation, og som kan bruge tre timer om ugen på frivilligt arbejde.

Hvis du er interesseret i at deltage i informationsmødet, kan du tilmelde dig på telefon 40 42 15 41 eller sende en mail til Helle Røtting på hechro@live.dk. Grunden til, at du skal melde dig til, er at vi max må være 25 i henhold til COVID-19 begrænsninger.

 Vi glæder os til at høre fra dig!