Familienetværket

Familienetværket
        – Et pusterum i hverdagen

I hele landet oplever Røde Kors et stigende antal børnefamilier, der er i en social udsat situation, og som derfor beder om støtte og hjælp i hverdagen. Ved at støtte familierne kan vi hjælpe børnene og deres forældre til bedre trivsel og livsvilkår. Derfor oprettede Røde Kors Køge et familienetværk i april 2013, som er et netværk for børnefamilier, der har behov for et frirum, ekstra hjælp i hverdagen, sociale oplevelser og eventuel sparring.

Familienetværket spreder glæde i en hård tid, hvor hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen. Netværket består af frivillige, som vil hjælpe og være med til at støtte dig og dine børn. Som forælder kan du få sparring og hyggeligt samvær, mens børnene kan få lektiehjælp eller spille et spil sammen med andre børn og voksne.

Hvis du er nysgerrig på familienetværket, kan du kigge indenfor i Den Gule Hal, som ligger ved Sdr. Molevej og Strandpromenaden 1. Vi mødes sidste torsdag i måneden fra kl. 16 til 19. Eftermiddagen slutter med gratis fællesspisning.

Har du lyst til at vide mere om familienetværket, så kan du kontakte aktivitetsleder Helle Røtting på mobil 40 91 72 61 eller mail hechro@live.dk.