Røde Kors Julehjælp
– Julehjælp til udsatte børnefamilier OBS OBS OBS DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT SØGE!
Alt for mange familier i Køge har ikke råd til at holde jul. Mens de fleste mennesker glæder sig til julen, er højtiden for udsatte familier forbundet med ekstra store bekymringer. Der er ikke råd til julemiddag eller gaver til børnene. For familierne, og ikke mindst for børnene, er julen følelsen af at stå helt udenfor – en ensom og fattig jul. Derfor vil Røde Kors Køge igen i år have julehjælpspakker som aktivitet, for at sikre en anstændig jul til de, der ikke selv har det nødvendige økonomiske råderum. Pakkerne bliver til i samarbejde med lokale virksomheder, foreninger og private bidragsydere. I 2022 uddelte vi ialt 115 pakker, hvilket var lidt lavere end tidligere år, til en gennemsnitsværdi af 1.500 kr. afhængig af antal husstandsmedlemmer i modtagerfamilierne. I år forventer vi dog mange flere ansøgere p.g.a. Inflation, øgede energipriser m.m.
Du kan søge om julehjælp fra 1. november til 23. november 2023 kl. 17. Du kan enten selv printe ansøgningsskemaet her, eller hente det i en af vores Røde Kors-butikker i enten Borup eller Ølby Centeret. Ansøgningen skal afleveres senest torsdag d. 23. november kl. 17. Julehjælpen uddeles søndag d. 17. december.
Hent ansøgningsskema 2023 som Word her Røde Kors ansøgning 2023
Hent ansøgningsskema 2023 som PDF her Røde Kors ansøgning 2023
Alle, som får bevilget julehjælp, vil blive kontaktet i uge 49/50
Følg os på Facebook og se hvem der støttede sidste år. Her opdaterer vi løbende med information om gode tilbud. Første søndag i måneden holder vi åbent i vores genbrugsbutikker i Ølby og Borup, hvor omsætningen går til julehjælp.
Er du privat, virksomhed eller forening, og ønsker du at støtte denne aktivitet i 2023, eller måtte du have spørgsmål, kan du rette henvendelse til aktivitetsleder Helle Røtting på mobil 40 42 15 41 eller på mail helrot@rodekors.dk. Du kan året rundt støtte via Mobilepay på 61157 Røde Kors Køge Julehjælp.