Nørklere

Nørklere
    – Gør en forskel gennem hyggeligt samvær

Vil du gerne strikke og sy flere ting, end du kan bruge? Og har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor alle har interesse for håndarbejde? Så kan du blive nørkler og strikke/sy for Røde Kors.

I hele landet er vi ca. 5.000 nørklere, og i Køge Afdelingen er vi cirka 60. Vi er fordelt på to hold, det ene mødes om tirsdagen kl. 12-15 i Røde Kors butikken i Ølby, mens det andet hold mødes om onsdagen kl. 10-12.30 i Sognegården i Bjæverskov.

Vi strikker og syr til vores Røde Kors butikker, familienetværket og julehjælp samt til andre gode formål, fx til for tidligt fødte børn, cancerafdeling, plejehjem og politiet. Hver især arbejder vi med det, vi gerne vil.

Alle er meget velkomne, og vi glæder os til at vise dig, hvad vi laver og håber, at du får lyst til at strikke eller sy til Røde Kors.

Hvis du har spørgsmål til vores aktivitet, kan du kontakte aktivitetsleder for Ølby Lise Stenkilde på mobil 40 32 82 94 eller mail stenkilde@hotmail.dk eller aktivitetsleder for Borup/Bjæverskov Ingerlise Jensen på mobil 26 90 41 52 eller mail lisekurtjensen@gmail.com