Har du lyst til at blive besøgsven?

Har du lyst til at blive besøgsven?

Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen

Har du en time eller to til overs om ugen og har du lyst til at glæde et andet menneske? Så er Røde Kors’ besøgstjeneste måske noget for dig. Vi søger lige nu 10-12 besøgsvenner til hovedsageligt ensomme ældre i byerne Borup, Bjæverskov, Herfølge, Tureby, Ejby og Køge. Som frivillig i besøgstjenesten hjælper du mennesker, der føler sig ensomme eller på anden måde savner kontakt til andre mennesker i hverdagen. Det er virkelig noget, der gavner og skaber glæde ❤️

For at blive besøgsven skal du være over 18 år og have tid og overskud til et ugentligt besøg af 1-2 timers varighed. Du aftaler selv med sin besøgsvært, hvor ofte I skal ses og hvordan I helst vil bruge tiden sammen. Måske skal I mødes til gåtur eller en kop kaffe og en snak om livet? Det vigtigste er det hyggelige og nære venskab, der opstår mellem jer 🙏

Er du interesseret i at blive besøgsven og glæde et andet menneske, så kontakt aktivitetsleder Helle Eistrup på tlf. +45 2990 1515 eller på mail helle.eistrup@gmail.com. Vi glæder os til at høre fra dig!