Røde Kors Parat
Har du brug for en hjælpende hånd? Så er der hjælp at hente hos Røde Kors Parat
Siden corona-nedlukningen har vi haft gang i Røde Kors Parat, som er et netværk af mennesker, der kan hjælpe dig med daglige gøremål. Hos Røde Kors Parat kan du få hjælp til indkøb af dagligvarer, hundeluftning, afhentning af medicin eller andre praktiske opgaver, hvis du for eksempel netop er kommet hjem fra hospitalet, er i selvisolation på grund af coronavirus eller af andre grunde mangler en hjælpende hånd.
Røde Kors har lavet en video om Røde Kors Parat, som du kan se her: https://www.youtube.com/watch?v=Oh8Q4d3f3Zo.
Har du brug for hjælp? Så ring til os på 35 29 96 60. Telefonerne er åbne 10-14 i hverdagene.