Støtte fra Velliv Foreningen

Støtte fra Velliv Foreningen

Røde Kors Køge føler sig taknemmelige og glade.

Velliv Foreningen oprettede i forbindelse med coronakrisen en akut pulje, hvor det var muligt at søge støtte til projekter, som fremmer den mentale sundhed. Og her så vores formand, Helle Røtting, en stor mulighed ❤️

Helle valgte at søge støtte til borgere, der normaltvist får besøg af en frivillig pårørendestøtte, besøgsven, familieven eller kommer i familienetværket ❤️ Det er nemlig de aktiviteter, hvor vores frivillige ikke har haft mulighed for at træde ind over dørtærsklen og gøre en forskel, som de plejer. Derfor håbede vi, at det ville gøre en stor forskel for modtagerne at få en gave og en kærlig tanke om, at vi savner dem.

Med støtte fra Velliv Foreningen har vi glædet i alt 90 borgere fra Køge Kommune. Vores ældre borgere har fået 2 pakker kaffe, 1 flaske rødvin og en æske chokolade. Familierne har fået legetøj eller gavekort til børnene, og forældrene har også fået et gavekort til dem selv. Og hvor blev alle borgere meget glade 🙏❤️

Med lokale aktiviteter har Velliv Foreningen fokus på, at engagerede borgere, foreninger og civilsamfundsinitiativer støttes i at virkeliggøre aktiviteter i dagligdagen, så flere mennesker får hjælp til at styrke deres mentale sundhed og modvirke udfordringer som ensomhed, følelsen af angst og depression, isolation, mobning og chikane ❤️

Tusind tak til Velliv Foreningen, som har gjort dette muligt. Det har været så fantastisk at være rundt og overrække gaverne til både ældre, børn og voksne.