Vi søger frivillige familievenner
Har du lyst til at gøre en forskel for en sårbar familie? Vi har pt. tre familier i Køge Kommune, der står på venteliste til at få en familieven – så vi mangler DIG ❤️
Som familieven er du med til at støtte en sårbar familie. Familien kan eksempelvis være sårbar på grund af fysiske eller psykiske sundhedsproblemer, manglende socialt netværk og/eller økonomi. Sammen finder I ud af, hvordan du som familieven bedst kan støtte familien. Måske er det at hjælpe børnene med lektierne, tage med til møder på skolen, vejlede om praktiske ting såsom økonomi eller måske noget helt fjerde? Du fungerer som en støtte for familien og er med til at øge trivslen, ressourcerne og handlemulighederne for familien i hverdagen. Familievenner er virkelig noget, der gavner både børn og voksne, så vær med til at gøre en forskel.
For at blive familieven skal du have lyst, tid og overskud til at mødes med en familie cirka hver 14. dag i et par timer. Kontakt aktivitetsleder Helle Røtting på tlf. 40917261 eller på mail hechro@live.dk, hvis du har lyst til at høre mere om vores initiativ.