Patientstøtte
– Støtte til patienter på Køge Sygehus
Røde Kors Køge har etableret en patientstøtteordning i samarbejde med Køge Sygehus, nu Sjællands Universitet Hospital. Ordningen startede den 1. juni 2007.
Ordningen er delt op i 2 grupper.
Patientstøtte på sengeafsnittene:
Patientstøtteordningen er et gratis tilbud til patienter på sygehuset. Patientstøtterne er frivillige og yder en medmenneskelig, social og praktisk håndsrækning til indlagte patienter, i samarbejde med personalet. Det er et job, hvor man giver nærvær til mennesker i en sårbar situation, i forbindelse med et ophold på sygehuset. Det kan være en snak om hvad der rører sig lige nu, hvad sker der omkring os, en kort gåtur eller hvad patienten måtte ønske. Som patientstøtte kan du gøre opholdet lidt mere indholdsrigt.
Som frivillig patientstøtte skal du regne med at bruge omkring 2 timer om ugen, mandag – fredag i tidsrummet 10-12, og der er brug for:
- Dit overskud
- Dit sociale engagement
- Din medmenneskelighed
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter?
Så kontakt aktivitetsleder Else Mondahl på mobil 22 29 26 12 eller mail elsemond@hotmail.com
Patientstøtte på skadestuen og Akutmodtagelsen:
På skadestuen og akutmodtagelsen arbejder de frivillige patientstøtter fortrinsvis i venteværelserne.
Opgaverne består af at tilbyde patienterne drikkevarer, følge til evt. undersøgelser efter anvisning fra medarbejderne, støtte og berolige patienterne i ventetiden. Smalltalk hvis patienterne ønsker det.
Som frivillig patientstøtte skal du regne med at bruge omkring 2 timer om ugen, mandag – fredag i tidsrummet 11-13, 13-15 eller 15-17, og der er brug for:
- Dit overskud
- Dit sociale engagement
- Din medmenneskelighed
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter?
Så kontakt aktivitetsleder Grete Nielsen på mobil 51 21 14 15 eller mail grni06@gmail.com
Til begge ordninger er der en grundig introduktion, hvor garvede frivillige orienterer om opgaverne. Vi arbejder med faste mødedage og tider.