Julehjælp

Røde Kors Julehjælp
      – Julehjælp til udsatte børnefamilier 

Alt for mange familier i Køge har ikke råd til at holde jul. Mens de fleste mennesker glæder sig til julen, er højtiden for udsatte familier forbundet med ekstra store bekymringer. Der er ikke råd til julemiddag eller gaver til børnene. For familierne, og ikke mindst for børnene, er julen følelsen af at stå helt udenfor – en ensom og fattig jul. Derfor vil Røde Kors Køge igen i år have julehjælpspakker som aktivitet, for at sikre en anstændig jul til de, der ikke selv har det nødvendige økonomiske råderum. Pakkerne bliver til i samarbejde med lokale virksomheder, foreninger og private bidragsydere. I 2023 uddelte vi ialt 135 pakker, hvilket var højere end året før, til en gennemsnitsværdi af 1.500 kr. afhængig af antal husstandsmedlemmer i modtagerfamilierne. Vi forventer at tallet er det samme for 2024.

Du kan søge om julehjælp fra 1. november til 23. november 2024 kl. 12. Du kan enten selv printe ansøgningsskemaet her, eller hente det i en af vores Røde Kors-butikker i enten Borup eller Ølby Centeret. Ansøgningen skal afleveres senest lørdag d. 23. november kl. 12. Julehjælpen uddeles søndag d. 15. december.

Hent ansøgningsskema 2024 som PDF her Røde Kors ansøgning 2024 Røde Kors ansøgning 2024

Alle, som får bevilget julehjælp, vil blive kontaktet i uge 49/50

Følg os på Facebook og se hvem der støttede sidste år. Her opdaterer vi løbende med information om gode tilbud. Første søndag i måneden holder vi åbent i vores genbrugsbutikker i Ølby og Borup, hvor omsætningen går til julehjælp.

Er du privat, virksomhed eller forening, og ønsker du at støtte denne aktivitet i 2023, eller måtte du have spørgsmål, kan du rette henvendelse til aktivitetsleder Helle Røtting på mobil 40 42 15 41 eller på mail helrot@rodekors.dk. Du kan året rundt støtte via Mobilepay 61157 Røde Kors Køge Julehjælp.